opskalering og skarphed

Outback Photo afholder konkurrencer i opskalering af digitale billeder og skarphed. Konkurrencen i opskalering er afsluttet, og specialværktøjerne tabte til standard Photoshop.

Blandt de mest omdiskuterede emner i foto-grupper er opskalering af billeder (altså forstørre dem) og metoder til at gøre dem mere skarpe. Websitet Outback Photo har netop afholdt konkurrence i at opskalere billeder. Det overraskende er, at specialværktøjer som QImage Pro, som jeg tidligere har omtalt, der netop er lavet til dette, ikke vinder. I stedet vinder en kombination af almindelige værktøjer i Photoshop. Det er dog vigtigt at nævne, at det ikke blot handler om at opskalere billedet med bicubic algoritmen. Der skal mere håndarbejde og tid til, hvis det skal være perfekt. 

reklamefotos

Outback Photo fik otte forslag indsendt til konkurrencen, og et par af disse brugte specialværktøjer som NeatImage Pro. Alle indsendte forslag og vinderen kan ses. Vinderen er bedre end de andre, hvilket kan ses med det blotte øje, men det er en noget besværlig metode, der er brugt. Skal det være perfekt, er det dog noget, man bør overveje. 

Outback Photo kører også en konkurrence i at gøre billeder skarpere. Den kan ses på denne adresse. Konkurrencen er afsluttet, men vinderen er ikke fundet endnu. Her er der også ganske spændende læsning, idet specialværktøjer som SmarterSharpenX konkurrerer med standard værktøjer

SmarterSharpen, som jeg tidligere har skrevet om, har været min favorit længe, men i denne konkurrence er den oppe mod hårde modstandere.