Tips før du fremkalder

Juster indstillinger

Kvaliteten på billederne afhænger af forholdet mellem filens opløsning og det format billedet skal lægges i. Resultatet bliver bedre og skarpere jo flere pixels der bliver printet ud per centimeter. Derfor bør du altid have indstillet dit kamera på den højeste opløsning som muligt. Dette giver dig også muligheden for at fremkalde billeder i større formater senere uden at billederne bliver uklare og kornede. 

Sorter

Sorter alle billeder fra som du ikke vil have, før du uploader dem. Du vil blive overrasket over hvor mange billeder du synes er uinteressante når du gennemgår dem en gang til.

Rediger

Rediger dine billeder med et redigeringsprogram. Vi anbefaler på det varmeste Adobe Photoshop Album. Med programmet kan du meget enkelt gøre billederne skarpere, fjerne røde øjne, skifte farver og justere kontrasten. 

Lad være med at sende alle dine billeder til fremkaldelse

Hvis du har mange billeder som du skal have fremkaldt, så prøv først at sende 25 billeder til to eller tre leverandører og vælg den med den bedste kvalitet til de resterende billeder.

Læs mere: